Ny grafisk identitet
Scankab Cables har over de seneste 10 år gennemgået en rivende udvikling.Det har været spændende år, hvor vi udover at have udvidet vores medarbejderstab også har haft forrygende travlt med mange, spændende projekter samt vores igangværende nybyggeri.
Nye kræfter er kommet til, ikke kun i Danmark, men også i Norge og Sverige. Vi vil dog fortsat arbejde målrettet mod, at sikre den bedst mulige kvalitet hele vejen rundt i organisationen, lige fra kabeludvikling og emballering til valg af distribution og samarbejdspartnere.
Som led i vores fornyelsesproces lancerer Scankab Cables i november 2011 en ny grafiske identitet, der bl.a. introducerer et nyt logo og et nyt grafisk layout. Det nye logo er udarbejdet sammen med vores reklamebureau og signalerer ønsket om at viderebringe firmaets traditioner og kompetencer i et nyt, enkelt og aflæseligt design med vægt på en grøn miljøbevidst linje.
Vi tænker nemlig meget på miljøet og vil gerne medvirke til, at det samlede CO2-regnskab nedbringes. Derfor består vores sortiment hovedsaglig af kabler, som ikke indeholder PVC.
Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye grønne identitet.